Bygholms brobygning og introkurser
Går du i 8.-10. klasse har du chancen for at komme i brobygning på Bygholm.
Er du interesseret i dyr, natur eller maskiner? Er du nysgerrig efter at prøve, hvad det vil sige at gå på landbrugsskole? Så er det Bygholm, du skal vælge, når du skal i brobygning eller på introkursus.
Kommer du fra lokalområdet, skal du tilmeldes gennem skolen. Hvis du kommer fra et andet sted i landet, er du også velkommen i brobygning eller på introkursus hos os.
Ring eller skriv til os, hvis du er interesseret.
På brobygningsforløbet får du et indblik i, hvordan undervisningen på skolen foregår, forskellige fag og hvilke mange muligheder en uddannelse inden for landbruget giver.
Du kommer til at møde nogle af skolens elever, som kan fortælle om deres fremtidsdrømme og hverdag på skolen.
Indhold
Overvejer du en fremtid inden for landbrug, natur og miljø, så er Bygholm Landbrugsskole måske noget for dig. På vores brobygningsforløb giver vi dig en smagsprøve på, hvad det vil sige at gå på skolen.
Undervisningen foregår både i klasselokalet, i stalden og i værkstedet, så du får brug for både penalhus og gummistøvler.
I løbet af introforløbet fortæller vi dig om uddannelserne på Bygholm Landbrugsskole og om hvilke karrieremuligheder de giver dig.
Kurset løber over 2 dage - (mandag-tirsdag eller onsdag-torsdag).
Særligt om Bygholm
Udover at være en landbrugsskole er Bygholm også kostskole og fungerer på samme måde som en efterskole, hvor du både sover, spiser, går i skole og ikke mindst hygger dig sammen med dine kammerater. Fællesskab er nemlig nøgleordet her på stedet, for både ansatte og elever.
Tirsdag – fredag
Overvejer du en fremtid inden for landbrug, natur og miljø, så er Bygholm Landbrugsskole måske noget for dig. På vores brobygningsforløb giver vi dig en smagsprøve på, hvad det vil sige at gå på skolen.
Du kommer til at arbejde i værkstedet, skal løse opgaver i stalden, i marken og i klasselokalet.
Du lærer også om økologi, om førstehjælp og om maskiner, så du får brug for både penalhus og gummistøvler. Forløbet er bygget op, så du kan fornemme de faglige krav, der er til eleverne på landbrugsskolen, for så kan du bedst vurdere, om det er den rigtige uddannelse for dig.
Bygholm Landbrugsskole er en kostskole. Det er med til at give skolen en helt særlig atmosfære, lidt ligesom at være på efterskole, og det skal du selvfølgelig opleve.
I løbet af brobygningsforløbet fortæller vi dig om uddannelserne på Bygholm Landbrugsskole og om hvilke karrieremuligheder, de giver dig.
Overvejer du en fremtid inden for landbrug, natur og miljø, så er Bygholm Landbrugsskole måske noget for dig. På vores brobygningsforløb giver vi dig en smagsprøve på, hvad det vil sige at gå på skolen.
Du kommer til at arbejde i værkstedet, i stalden, i marken og i klasselokalet, så du får brug for både penalhus og gummistøvler. Du kommer til både at opleve, hvad det vil sige at have praktiske fag og teorifag på en landbrugsskole, og overvejer du en EUX-uddannelse, skal du selvfølgelig have muligheden for at være med i undervisningen på EUX-niveau.
Forløbet er bygget op, så du kan fornemme de faglige krav, der er til eleverne på landbrugsskolen. Du kommer også til at snakke med nogle af vores nuværende elever om, hvad det vil sige at gå på skolen, for så kan du bedst vurdere, om det er den rigtige uddannelse og skole for dig.
I løbet af brobygningsforløbet fortæller vi dig om uddannelserne på Bygholm Landbrugsskole og om hvilke karrieremuligheder de giver dig.
Måske er du også interesseret i...
EUD landmand
En uddannelse med praktik, teori og hands-on undervisning på fagligt højt niveau. En skoledag, hvor dyr, maskiner og innovation fylder på skemaet.
EUD landmandEUX landmand
Med timer både på gymnasiet, i stalden og på traktoren får du det bedste fra to verdener - og mulighed for at læse videre på universitetet.
EUX landmandBygholm efter skoletid
Er du til sport, motorer eller ren hygge? Kostskolen er rammen om et stærkt fællesskab og en aktiv fritid.
Bygholm efter skoletid