Naja - om at vælge EUX landmand
Nutid
Jeg er udlært EUX landmand med speciale i kvæg og har fået job på en gård i Gludsted, hvor jeg skal være leder af kalvestalden. Det er en gård med 800 køer, så der er mange kalve, der skal passes og mange landbrugselever i stalden, som jeg også får kontakten til.
Fremtid
Selvom jeg nu er faglært landmand, tænker jeg, det er smart, at jeg får noget mere erfaring, hvis jeg på et tidspunkt vil videreuddanne mig.
Jeg overvejer at læse agrobiologi med speciale i husdyrvidenskab for at blive konsulent, hvor jeg kan være med til fx at forebygge sygdomme.
Praktiktid
I min praktiktid har jeg lært meget om godt samarbejde, at arbejde selvstændigt og at tage ansvar. Jeg har været i praktik på meget forskellige gårde: En mindre gård med140 økologiske køer, hvor jeg fik rigtig meget ansvar, fordi vi ikke var så mange ansatte, og en gård med 850 malkende køer og mange ansatte. Her var min primære arbejdsopgave at passe kalve.
Skoletid
For mig har det været godt at være på en uddannelse, der veksler mellem praktik og skole. Og jeg har lært meget af at være i tre forskellige miljøer: På Bygholm Landbrugsskole, på Learnmark Gymnasium HTX og på de forskellige gårde, hvor jeg har været i praktik.
Det bedste
Det bedste ved min uddannelse har været alt det, jeg har lært om dyrene og i biologi.
Måske er du også interesseret i...
EUX landmand
Med timer både på gymnasiet, i stalden og på traktoren får du det bedste fra to verdener - og mulighed for at læse videre på universitetet.
EUX landmandBygholm efter skoletid
Er du til sport, motorer eller ren hygge? Kostskolen er rammen om et stærkt fællesskab og en aktiv fritid.
Bygholm efter skoletidKom på besøg
Overvejer du en grøn uddannelse? Du er altid velkommen til at komme og besøge os. Så kan du bedre fornemme stemningen og få svar på dine spørgsmål.
Kom på besøg