Grønt døgn
Oplev Et grønt døgn på Bygholm
Gratis tilbud til grundskolernes overbygningselever.
Underviser du i overbygningen? Så har du chancen for at give dine elever alle tiders oplevelse. På 24 timer kommer I til at arbejde ”live” med tidens mest aktuelle emner: Klima, bæredytighed, dyrevelfærd og teknologi.
Elever overnatter på skolen og møder vores elever til sociale aktiviteter.
Og ja – det er gratis!!
Som lærer deltager du i undervisningstiden, og du er naturligvis også velkommen til at overnatte.
For godt til at være sandt? Nej…..men der er max 50 pladser pr. event, så det gælder om at være hurtig.
I 2021 og 2022 havde vi et fantastisk program, og vi arbejder på at 2023 bliver endnu vildere.
Det siger tidligere deltagere:
Vi har været på en fantastisk oplevelsestur på Bygholm. Eleverne har set frem til “grønt døgn” på Bygholm, og alle havde deres oppakning klar til tiden. Vi blev mødt af smilende og engagerede undervisere på skolen. De havde et stort program klar, hvor der var konstant aktivitet hele døgnet, med de obligatoriske kaffe- og spisepauser hver tredje time. God mad og godt engagement fra køkkenet.
Vi blev indlogeret i kursusafdelingens værelser, blev samlet og fik fortalt det store program for dagen. Eleverne blev delt op i mindre hold, og så var der to til fire aktiviteter, der kørte af stablen samtidig. Et super program, som fik vist både stalde, madlavning, teknik, maskiner og noget biologi. Der var arrangeret farmerlege om aftenen skolerne imellem arrangeret af Bygholms produktionslederstuderende. Efter morgenmaden stod programmet igen på undervisning i grupperne, høj aktivitet og et godt engagement.
Der var flere, der tog imod muligheden for at få vist forældre rundt på skolen efter arrangementet.
Ib Borup Pedersen, Bråskovgård Efterskole
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Du er altid velkommen til at kontakte os:
Katrine Christensen