Uddannelseschef til Bygholm Landbrugsskole
Vil du stå i spidsen for skabe en inspirerende pædagogisk og didaktisk ramme for undervisningen på en ambitiøs og visionær landbrugsskole? Har du stærk pædagogisk indsigt og erfaring med at lede læringsmiljøer, der skaber udvikling for både elever og undervisere? Så er du måske vores nye uddannelseschef.
Som uddannelseschef får du ansvaret for at drive den faglige udvikling af landbrugsuddannelsen i en retning, der støtter landbrugserhvervets grønne omstilling og bæredygtige udvikling. Du har ansvaret for planlægning af undervisningsaktiviteten, udvikling af undervisere, budget- og personaleansvar for undervisningsafdelingen, som har ca. 30 undervisere.
Du bliver en del af et ledelsesteam sammen med to øvrige chefer og skolens forstander. Ledelsen er i øjeblikket i proces med at udvikle ny organisation. Roller og opgavefordeling i ledelsen (incl. ny uddannelseschef) vil derfor skulle nytænkes efter ansættelsen. Her vi du som uddannelsechef skulle være med til at definere den nye organisation.
I ledelsesteamet har vi fokus på det strategiske arbejde med at udvikle skolen. Vi har fokus på at få skolelandbruget til at være en aktiv, integreret del af undervisningen og få udviklingsaktiviteterne i projektafdelingen til at understøtte udviklingen af pædagogik, didaktik og indhold i undervisningen. Vi arbejder desuden med at fastholde skolen som attraktiv arbejdsplads og en velfungerende kostskole, hvor eleverne trives og udvikles. Ledelsen har også ansvaret for udviklingen af de fysiske rammer og skolens konferencecenter.
Faglig profil
Vi søger en uddannelseschef, der har:
- En pædagogisk og didaktisk baggrund, gerne suppleret med en lederuddannelse – eller motivation for at tage en.
- Ledelseserfaring fra uddannelsessektoren – indsigt i erhvervsuddannelserne er en fordel.
- Erfaring med at drive udvikling og forandringsprocesser i læringsmiljøer.
- Et hjerte for unge mennesker med gode evner til at skabe relationer og samtidig være tydelig i rammesætning.
Personlig og ledelsesmæssig profil
Vi søger en leder, der:
- Matcher skolens værdier.
- Kan balancere arbejdsopgaver i en kompleks og uforudsigelig hverdag og samtidig være en nærværende personaleleder.
- Er nærværende og nysgerrig på skolens hverdag og lærernes og elevernes virkelighed.
- Er robust og tydelig i ledelsen af selvstændige, fagligt specialiserede undervisere
- Kan skabe retning, engagement og følgeskab hos medarbejdere.
- Er samarbejdsorienteret og kan opbygge stærke relationer både internt og eksternt.
- Har en stærk kommunikativ og strategisk sans, der kan medvirke til, at beslutninger forankres i organisationen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Uddannelseschefen ansættes i henhold til Cirkulære om aftale om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisningen og uddannelse på Undervisningsministeriets område i lønramme 53.
Stillingen er 37 timer uden øverste arbejdstid. Uddannelseschefen er stedfortræder for forstanderen.
Tiltrædelse forventes senest 1. juni 2025.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Lotte Ipsen på tlf. 4033 1799 eller mail: li@bygholm.dk.
Ansøgning og tidsplan
Jobbet kan kun søges elektronisk ved at klikke på “søg jobbet” nederst i annoncen, hvor ansøgning, CV mv. vedhæftes som PDF-filer.
Ansøgningsfristen er Mandag d.21. april 2025
Første samtale gennemføres torsdag d. 24. april 2025. Anden samtale forventes gennemført mandag d. 28. april 2025. Der vil være indlagt test, og der tages referencer mellem 1. og 2. samtale.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex her.
