Bygholm
Landbrugsskole
Farmercamp fællesfoto

Bygholms farmercamp 

Er du farmernørd? eller bare vild med dyr og natur?…Så er Bygholms farmercamp lige noget for dig!

Store maskiner, husdyr, nye kammerater, sport og go’ mad. På Bygholm har vi opskriften på en perfekt sommeroplevelse for dig, der er mellem 12 og 17 år.

Farmercampen foregår på Bygholm Landbrugsskole, hvor du sammen med de andre deltagere bor på skolen fra tirsdag d. 28. juli til fredag d. 31. juli 2020.

Vigtig info!

  • For dig, der er 12-17 år
  • Tid: Tirsdag – fredag i uge 31
  • Sted: Bygholm Landbrugsskole
  • Pris: 1.450 kr. + adm. gebyr – prisen er incl. kost og logi

Det kan du glæde dig til:

Ekstra gas på maskinerne
Er traktorer og andre maskiner lige dig? Så skal du da være med til at skille motorer ad i motorværkstedet og selvfølgelig prøve vores højteknologiske GPS-styring af traktorer og super fede traktorsimulatorer. Er du over 16 år og har traktorkørekort, har du selvfølgelig chancen for at køre selv.

Vild med dyr
Hvis du er vild med dyr, så er du havnet det helt rigtige sted. 
På farmercampen arbejder vi i stalden. Vi har både  køer og grise på Bygholm. Og så tager vi på gårdbesøg, så du får set og oplevet meget forskelligt. 

Fart på – også om aftenen
Der vil være fuld fart på både i dagtimerne og om aftenen. Der vil være forskellige aktiviteter både på skolen og ude af huset. Så der er absolut ingen fare for, at du og dine nye kammerater kommer til at kede jer!

Du kommer til at lære en masse andre unge at kende, der er vilde med de samme ting som dig. De fælles oplevelser, I får på farmercamp er det perfekte afsæt for nye venskaber.
Du møder selvfølgelig også nogle af Bygholm Landbrugsskoles dygtige lærere og skolens fantastiske kok laver din mad. Sammen sørger vi for at gøre campen til den fedeste sommeroplevelse, du kan drømme om.

Vi glæder os allerede til at møde dig på Farmercampen!

Var du med sidste år?
Hvis du har været med på farmercamp før, har du sikkert lyst til at komme igen. Vi har selvfølgelig nye ting på programmet, så der er mange nye oplevelser, du kan glæde dig til.

Farmercamp pige
Farmercamp værksted
Farmercamp værksted (1)

Kom til mini-åbent hus - næste gang er d. 9. juni. Læs mere