Til vores Agrarøkonom-studie søges en timelærer, der kan undervise i dagtimerne fra uge 35-50 i faget ”International økonomi og politik.
Der skal gennemføres op til 96 lektioner i blokke af 3x45 minutter, men der er fleksibilitet i omfanget, ligesom skemalægningen af undervisningen er fleksibel og vil kunne passes ind i andre opgaver. Faget skal evalueres i en mundtlig eksamen som en del af et større fag i ”Landbrugets økonomi og finansiering”. Timelærers medvirken til denne eksamen er et ønske, men ikke et krav.
Målene i faget er
- Agrarøkonomen kan vurdere landbrugsvirksomhedens udviklingsmuligheder i en økonomisk globaliseret verden.
- Agrarøkonomen kan vurdere sandsynligheden for ændringer i de politiske rammevilkår og disses konsekvenser for virksomheden.
- Agrarøkonomen kan redegøre for veje til politisk indflydelse.
- Agrarøkonomen kan anvende sin viden om international politik og markedsforhold til udvikling af virksomheden.
Vi anvender lærebogen ”International Økonomi”, A-niveau af Henrik Kureer fra forlaget Systime
Løn efter statens cirkulære for timelærere.
Ansøgning og henvendelse med eventuelle spørgsmål til Uddannelseschef Lotte Ipsen, li@bygholm.dk og 4033 1799