Vi elsker gæster

Besøg Bygholm

Besøg Bygholm og oplev skolen

Besøg Bygholm og oplev skolen, hverdagen og fællesskabet helt tæt på. Du er altid velkommen til at kontakte vores studievejledere og aftale et besøg. Vi viser dig rundt på skolen og tager en snak om dine muligheder og om, hvordan du kan blive landmand.

Elever på besøg på Bygholm Landbrugsskole

Åbent hus på Bygholm

Besøg Bygholm til åbent hus og oplev skolen helt tæt på. Hvert år i januar åbner vi dørene til en dag med rundvisninger, aktiviteter og mulighed for at høre mere om vores uddannelser og livet på skolen.

I løbet af efteråret afholder vi også mindre besøgseftermiddage, hvor du kan komme forbi, se skolen og få svar på dine spørgsmål.

De næste datoer er:

Fredag den 9. oktober 2026 kl. 14-16 (Besøgseftermiddag)

Fredag den 4. december 2026 kl. 14-16 (Besøgseftermiddag)

Lørdag den 16. januar 2027 kl. 10-15 (Åbent hus)

Åbent hus på Bygholm Landbrugsskole

Informationsmøder på Bygholm

Før hvert skoleforløb holder vi et infomøde på Bygholm. Infomøderne er både for dig, der allerede er tilmeldt et skoleforløb, og for dig, der stadig overvejer, om Bygholm er det rigtige valg for dig.

Her får du mulighed for at høre mere om skoleforløbet, hverdagen på Bygholm og få svar på de spørgsmål, du måtte have.

Brobygning for folkeskoleelever

Overvejer du en uddannelse inden for landbruget? I brobygning på Bygholm får du mulighed for at opleve skolen og få et indblik i, hvordan det er at være elev hos os.

Vi har elever fra hele landet, så du er også velkommen i brobygning, selvom du ikke bor i lokalområdet. Tal med din UU-vejleder eller kontakt os, så hjælper vi med at finde en god løsning.

FarmerCamp på Bygholm

Er du vild med landbrug, dyr, maskiner og livet på landet? Så er FarmerCamp på Bygholm noget for dig.

FarmerCamp er for unge mellem 11 og 17 år, der har lyst til nogle spændende sommerdage fyldt med landbrug, nye oplevelser og fællesskab. Du kommer tæt på både maskiner og husdyr, prøver forskellige aktiviteter og møder andre unge med interesse for landbrug.

For tidligere elever

Legendarisk traktortræk og grillfest

Hvert år i maj inviterer Bygholm til det traditionsrige traktortræk og den efterfølgende grillfest. Her mødes nuværende og tidligere elever til en dag med traktortræk, fællesskab og god stemning.

Efter traktortrækket fortsætter dagen med grillfest, livemusik og hygge – en god anledning til at besøge Bygholm og møde både gamle og nye bekendtskaber.

Elever til traktortræk på Bygholm Landbrugsskole

Løvfaldsfesten – gallafest i topklasse

Hvert år i oktober inviterer Bygholm Landbrugsskole til den traditionsrige Løvfaldsfest. Her samles nuværende og tidligere elever til en festlig aften med god mad, musik og dans.

Løvfaldsfesten er en mangeårig tradition på Bygholm og en oplagt anledning til at mødes på tværs af årgange, genoplive gamle minder og besøge skolen igen.

Elever til Løvfaldsfest på Bygholm Landbrugsskole